en holistisk livsstilsblog

Hvad jeg gør, når jeg bliver overvældet af følelser

Lige pt går jeg igennem et kropsterapi-forløb hos dygtige Neela. Det er SÅ godt, og det sætter gang i mange ting.

 

Når jeg bliver overvældet af følelser

Nogle gange kan jeg blive helt overvældet af følelser, og i stedet for at undertrykke dem – som jeg før har gjort – så øver jeg mig i at tillade dem bare at være der. Det er svært at give slip på et mønster, der har været på auto-pilot de sidste 24 år, men øvelse gør bedre. Hver gang jeg er blevet rørt et offentligt sted, har jeg gjort ALT for at undertrykke det, jeg kunne mærke. “Ikke græd! Det er pinligt..” kunne jeg ofte høre mit ego sige. Så undertrykte jeg det – slugte klumpen i halsen, lod som om min kontaktlinse irriterede mit øje, og hostede for at fjerne følelsen af at skulle græde. Jeg. Ville. Ikke. Græde!

Det har skabt en masse spændinger i min krop – og jeg er sikker på, at den skulder min fys diagnosticerede som en “frossen skulder” er en af de spændinger. Min kæbe har også været meget spændt – og er det stadig i perioder – for mig er det et tegn på, at jeg ikke har turde at græde, sådan rigtigt hvor du hulker.

 

Følelser er energi

Det kan være meget grænseoverskridende at give efter og hulke, få snot i hele ansigtet og bare lade følelserne flyde gennem din krop. MEN det fantastiske er, at følelser er energi. Og hvis en energi ikke får lov til at flyde frit – forestil dig en flod hvor vandet flyder, som det vil – så stagnerer energien. Den hober sig op. Den forsvinder ikke, bare fordi du lader være med at udtrykke den.

Det skal lige siges, at jeg ikke anbefaler, at du giver den los med din følelser i alle situationer. Der er situationer, hvor vi bliver nødt til at forlade situationen, før vi kan give vores følelser lov til at være der. Der er tidspunkter, hvor vi skal tælle til ti, så vi ikke kommer til at sige noget, vi ikke mener.

Det, jeg mener, er, at jeg vil gerne lære – og måske du også vil – at lade mine følelser være der uden at undertrykke dem, og samtidig gøre det bedste for mig selv og dem omkring mig.

Hvis jeg fx er vred, kan det være at tage noget tid til mig selv, hvor jeg skriver i min dagbog, hvad jeg er vred over, hvordan det føles i kroppen, og hvad jeg har brug for – uden censur (det er kun mig selv, der skal læse det). Derefter kan det være, jeg tager et langt bad, går en tur eller tager en løbetur. Så har jeg gjort noget for både at lade min emotionelle energi flyde frit (dagbog) og den fysiske energi fra vreden (gåtur, løbetur eller et langt bad).

Det skal dog lige siges, at jeg er langt fra perfekt! Jeg falder stadig i og undertrykker mine følelser eller lade dem komme ud på en uhensigtsmæssig måde. Jeg er i gang med at lære, og det er en ting, der tager tid.

 

Vi reagerer alle forskelligt

Hvis du ligesom mig er særlig sensitiv (kunne det være interessant at have et indlæg om det?), så kan du måske nogle gange blive helt grebet af en følelse – kærlighed, angst, taknemmelighed, overraskelse eller en helt femte følelse. Det kan føles rart, når det er kærlighed eller taknemmelig, men meget ubehageligt hvis det angst. Dog kan selv taknemmelighed føles overvældende – jeg har i hvert fald prøvet flere gange, hvor jeg har været så fyldt op af kærlighed eller taknemmelighed, at jeg næsten ikke kunne være i mig selv. Tårer der presser sig på, klumpen i halsen der bliver større og større og en følelse af ikke at kunne trække vejret.

For folk omkring kan mig, kan det virke meget mærkeligt, at jeg kan stå til en koncert med tårer ned ad kinderne – og samtidig være lykkelig. “Er der noget galt?” spørger de tit. Næh, jeg mærker bare glæden meget intenst.

Det kan også være svært at forklare, for det betyder jo ikke, at andre er mindre glade eller taknemmelige, bare fordi de ikke reagerer “så meget”. Det er en hårfin balance, og jeg tror, det bedste, man kan gøre, som særlig sensitiv – eller som en der tit bliver overvældet af sine følelser – er at forklare, hvad der sker i din krop og dit sind. Altså ud fra din oplevelse og gøre opmærksom på, at en ikke-særlig sensitiv kan opleve samme mængde taknemmelighed uden at reagere på samme måde.

Vi er alle forskellige, og vi reagerer alle forskelligt – og det er jo en af de ting, der gør os så unikke.

 


3 ting du kan gøre,
når du bliver overvældet af dine følelser


 

Tag en timeout

Gå væk fra situationen – sig evt. til dem, der også er en del af situationen, at du har brug for en timeout, men – meget vigtigt! – at du kommer tilbage. Vores største frygt som mennesker er at blive efterladt alene. Derfor kan det føles som en trussel, hvis du bare forlader situationen uden at fortælle, at du kommer tilbage.

Brug timeout’en til aflade den fysiske energi (hop, løb, gå, dans, lav yoga, slå i puder, gør hvad du har brug for) og den emotionelle energi (skriv, tal med en uden for situationen, tal højt med dig selv).

Når du så er klar, kan du gå tilbage til situationen og fortæl, hvad der skete for dig (mentalt, fysisk og hvad du har brug for) – husk at holde dig på din egen banehalvdel.

Når jeg skriver, at du kan vælge at fortælle, hvad du har brug for, så mener jeg fra et sted af kærlighed. Fx hvis jeg bliver angst, har jeg brug for at få et kram fra min kæreste, veninde eller mor. Når jeg fortæller dem dette, møder de mig med kærlighed, fordi jeg fortæller dem om mit behov fra kærlighed.

 

Tal til dit indre barn

Oftest er det vores “indre barn” der reagerer. Vi har alle et indre barn – det er hende (eller ham), der er bange for at blive forladt, blive overset og ikke at være gode nok. Du har måske prøvet at reagere voldsomt på noget din kæreste eller veninde sagde, hvor du bagefter tænkte: “Hvorfor blev jeg SÅ sur?”

Det er dit indre barn.

Det handler oftest om, at dit indre barn føler sig truet – måske har hun oplevet noget lignede i fortiden, der var meget ubehageligt, og så er det klart, at hun vil gøre alt i verden for at undgå at opleve det igen.

Hvis (eller når, for det sker for os ALLE) det sker, så brug først råd et og sæt dig derefter et uforstyrret sted og luk øjnene. Læg hånden på hjertet og spørg dig selv: “Lille Ida (indsæt dit eget navn), hvad er det, du prøver at fortælle mig? Hvad har du brug for?” Lyt til svaret den lille pige giver dig og gør det, du kan for at opfylde hendes behov. Bagefter kan du fortælle hende, at du elsker hende, og at du altid er der for hende. Det plejer at give lidt ro – i hvert fald for mig.

 

Fortæl en du stoler på, hvordan du har det

Dette kræver, at du har en god ven/veninde/familiemedlem/kæreste/kollega, som du stoler ubetinget på. Det kræver også, at det er en, der IKKE har noget med situationen, der triggede dig.

Aftal at de næste X antal minutter fortæller du din oplevelse, og din lytters eneste opgave er at lytte. Ikke komme med gode råd – det eneste, de må sige, er, hvis de har spørgsmål.

Fortæl hende (eller ham) det som du ville skrive i din dagbog:

Hvad skete der i situationen?
Hvad skete der mentalt for dig?
Hvad skete der i din krop?
Hvad tror du, det handler om?
Hvad har du brug for?

Hvis du har brug for et kram, kan du spørge din fortrolige, om hun vil give dig det (det tænker jeg, hun gerne vil).

På denne måde får du reflekteret over, hvad der skete i situationen, hvad det måske i virkeligheden handlede om, og hvad du har brug for.


 

Kunne du bruge de tre teknikker? Og har du en teknik, du bruger, som jeg ikke har nævnt?



2 thoughts on “Hvad jeg gør, når jeg bliver overvældet af følelser”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *